En faktura skabelon er et dokument, der er sat op sådan, at du bare skal fylde dokumentet ud med dine oplysninger for at du har en faktura.
En faktura er en regning som sælgeren af en vare eller ydelse sender til køberen. Fakturaen specificerer hvilke varer, der er blevet handlet med, hvilken salgspris varerne er solgt til og hvordan betalingen skal foregå.
Er der nogle krav til udseendet på en faktura?
Fakturaer kan se ud på rigtig mange forskellige måder, så du må faktisk selv bestemme, hvordan din faktura skal se ud. Fakturaen er et godt sted at vise, hvilken slags virksomhed du har. Du sender din faktura ud til alle de kunder du har, så det er vigtigt, at fakturaen giver det indtryk, som du gerne vil have den skal. Faktura skabelonerne på danskfakturaskabelon.dk er opbygget simpelt, så din kunde let kan finde den information, der bliver søgt.
Du kan gratis downloade vores faktura skabeloner. Vi giver dig skabeloner på dansk og engelsk, hvis du handler med udenlandske virksomheder. Du vælger selv om du helt vil bruge excel eller word!
Hvis du får varer retur fra en kunde, så skal du sende kunden en kreditnota. Du kan også få kreditnota skabeloner hos os!
Eksempel på en faktura skabelon på danskfakturaskabelon.dk:
Du kan selvfølgelig ændre på farverne på vores faktura skabeloner, du kan faktisk ændre på hvad som helst. Det er dog meget vigtigt, at du ikke sletter nogle af de oplysninger, som der er krav til skal være på fakturaer.
Er der nogle krav til indholdet af en faktura?
Der er en række regler som fakturaer skal overholde, men du kan være helt sikker på, at vores faktura skabeloner lever 100 % op til fakturakravene.
Du skal altid udstede to eksemplarer af en faktura – én faktura til kunden og én kopi til dit regnskab.
En faktura skal indeholde disse oplysninger:
- Udstedelsesdato (Fakturadato – den dato, du har udsendt fakturaen)
- Fortløbende nummer – hver faktura skal have et unikt nummer, men må selv om du vil starte din nummerering af fakturaer på fx nr. 1000.
- Sælgers CVR-nummer, virksomhedsnavn og adresse
- Købers virksomhedsnavn og adresse
- Beskrivelse af varen og mængden – det er vigtigt, at man tydeligt kan se hvilken vare der er påført fakturaen
- Dato for levering af varen, hvis den er forskellig fra fakturadatoen
- Momsgrundlaget, enhedspris uden moms, momssats samt momsbeløb
- Valuta, som fakturaen er udstedt i
Alle disse fakturakrav er allerede en del af alle faktura skabeloner på Dansk Faktura Skabelon. Du skal bare udfylde dem med dine fakturaoplysninger og sende dem til dine kunder.