I bogføringslovens bestemmelser står der, at en kreditnota skal have en fortløbende nummerering ligesom fakturaer skal. En kreditnota er også en faktura – det er bare en negativ faktura, som du bruger når du skal kompensere en kunde.
To slags nummer på kreditnotaer
Du kan nummerere dine kreditnotaer på to forskellige måder. Du skal holde dig til den du har valgt og kan ikke bare ændre det, hvis du vil.
Fakturaernes nummerrække: Du må gerne fortsætte fakturaernes nummerrække, når du laver kreditnotaer. Hvis du vælger den løsning, så skal du bare skrive det næste nummer i rækken på din kreditnota. Hvis den seneste faktura havde nummer 250, så skal kreditnotaen have nummer 251.
Egen nummerrække: Du kan også vælge at give kreditnotaer deres egen nummerrække. Så arbejder du med to nummereringer. Du skal stadig bruge fortløbende nummerering, så den kreditnota du laver har nummer 4, hvis den forrige havde nummer 3.
Det er fuldstændig op til dig, hvilken slags nummerering du vælger. Det er bare vigtigt, at du ikke ændrer nummerering undervejs. Når du har valgt nummerering, så er det bindende.
Hvis du skal lave en kreditnota på en faktura, så brug en af vores kreditnota skabeloner. De er helt gratis at downloade og fås både i excel-format og word-format, og du kan vælge mellem danske og engelske skabeloner. Du kan selvfølgelig også hente gratis faktura skabeloner.