Rykker skabeloner

Du får her vores forslag til en rykkerprocedure. Det står dig helt frit for at ændre både i rykker skabelonerne, men også at lave din egen rykkerprocedure. Vores rykker skabeloner indeholder alle de nødvendige informationer. Det er vigtigt at have en rykkerprocedure, fordi det giver dig en ramme at arbejde indenfor. Derudover, så er det god skik at have en venlig tilgang til ubetalte fakturaer, især hvis du gerne vil fortsætte med at sælge til kunden.

Rykkerprocedure

Send venlig erindring

2-3 dage efter forfaldsdatoen kan du enten ringe eller maile det kunden, hvori du skriver, at du endnu ikke har modtaget betaling for faktura med fakturanummer (xxx). Du kan spørge om de har betalt indenfor de seneste par dage, og hvis ikke så må de gerne betale den snarest muligt. Det er mere personlig at foretage en opringning, men hvis du mailer kunden og denne svarer, så har du på skrift, at de vedkender sig det skyldige beløb.

Send rykker 1

Omkring 10 dage efter fakturaens forfaldsdato kan du sende den første rykker til kunden. Kunden skal have en ny frist på præcis 10 dage. Her kan du både tilskrive renter og rykkergebyr, hvis du ønsker det. Vi foreslår et rykkergebyr på 100 kr. for dine omkostninger. Om du vil pålægge en rente er op til dig, men forsøg ikke at være alt for grådig. Vi foreslår en rente på maksimalt 2-3 procent, men du må i følge loven gerne pålægge en rente svarende til Nationalbankens udlånsrente på ca. 7 procent.

Rykker 1

Rykker skabelon til den første rykker, som du kan bruge, hvis en kunde ikke har betalt en faktura. Der er mulighed for at tilføje rykkergebyr og renter, hvis det ønskes. Rykker skabelonen indeholder alle nødvendige oplysninger.

Send rykker 2 med inkassovarsel

Endnu 10 efter du sendte rykker 1 ud kan du udsende rykker 2. Du kan også vente 12 dage, for at give kunden et par dage i mellem forfaldsdatoen på rykker 1 og rykker 2. Giv kunden endnu 10 dages frist og tillæg rykkergebyr på 100 kr. og eventuelle renter. Du kan selv vælge om du vil udsende en rykker 3 eller om du vil gå direkte til inkasso efter rykker 2. Vi foreslår at sende sagen til inkasso efter rykker 2, fordi hvis kunden endnu ikke har betalt efter rykker 2, så er chancen at kunden heller ikke har tænkt sig at betale efter rykker 3. Husk at varsle om inkasso i rykker 2. Det er allerede indskrevet i vores rykker skabeloner.

Rykker 2 med inkassovarsel

Rykker skabelon til den anden rykker. Du udsender denne rykker, hvis din kunde ikke har betalt fakturaen efter forfaldsdatoen på rykker 1. Du kan også påføre renter og rykkergebyr på rykker 2. Skabelonen indeholder et varsel om inkasso og alle andre nødvendige oplysninger.

Inddriv gæld gennem inkasso

Send sagen til inkasso eller kør retssagen selv. Der findes rigtig mange dygtige inkassoadvokater, som kan hjælpe dig, hvis du ikke selv kan køre en inkasso sag. Selv på små fakturaer kan det betale sig at køre en inkasso sag. Nogle inkassovirksomheder tager sig nemlig betalt i en procentdel af fakturaen, og så kan det betale sig på små beløb.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *